Estate Coffee Copenhagen Roaster risteri åbner hver onsdag 14.00 til 18.00

Kig ind og få en kop kaffe og en snak med en af vores ristere. Der vil kunne købes friskristede såvel som uristede grønne bønner fra nogle af vores primære relationsfarme og kooperativer fra bla. Costa Rica, Kenya, Guatemala, Nicaragua og Brasilien.

Kl. 12.00-16.00 hver tirsdag.



mandag den 15. november 2010

Ny høst fra Brasilien - Fazenda Rio Verde, Washed Direct Trade

Juletid betyder ny høst fra Brasilien. De høster modsat størstedelen af da kaffeproducerende lande( De høster Okt-Jan)  om sommeren. Så nu er det igen blevet tid til ny høst fra Brasilien. Containeren er i DK, vi venter bare på den kommer til Valby. Vi glæder os til at riste de først par kg næste uge forhåbentlig. Fazenda Rio Verde er estate coffee´s første direkte handelspartner og vi har handlet med dem siden ca. 1999. Rio Verde er en af meget få farme i det store Brazil der laver Fully washed, de fleste Brazil kaffer er enten Pulped Natural eller Natural. Forskellen er tit at de sidstnævnte har en mere udtalt sødme og lidt lavere syrlighed. Dette års Rio Verde har en anelse syrlighed der fint komplenterer de delikate noter af pecannødder.

 læs mere her:
http://estatecoffee.dk/rio-verde-%C2%B7-yellow-bourbon/

onsdag den 20. oktober 2010

Månedens Espresso Kianjokoma ristet idag!

Månedens espresso er vores Kenya ved navn Kianjokoma, fra Ngurueri møllen i Embu regionen. Den er nænsomt, langsomt, lysristet til en lys espresso, syrligheden bliver beherske, men alle frugt og sukkeraromaer vil blive så tydelige som muligt! Smut på Estate kaffebar, Sigfreds kaffebar eller Behag Din Smag om nogle dage og få en sparkling kop eller smag den på risteriet onsdage mellem 14-18.00.

Velbekomme!

onsdag den 13. oktober 2010

Estate coffee den sorte skole kaffesmagnings kursus d. 26 oktober 16-18.00

Vil du vide mere om kaffesmagning?/ vil du lære at bedømme kaffe efter professionel metode?

Tilmeld dig på cph@cphroaster.dk se detaljer for kursus nedenunder eller mail hvis du har spørgsmål.

Estate Cupping skole


Basic Cupping teknik
  • Introduktion til metodisk vurdering af kaffens smag grundkursus. Lær at vurdere kaffe udfra professionelle kriterier.
  • Viden om den standardiserede metode til kaffevurdering kaldet ”cupping”,
  • der anvendes verden over som den mest pålidelige metode.
  • Smagning af kaffer der repræsenterer specialkaffeverdenens utrolige diversitet, i forbindelse med origin, produktionsmetode og efterhøstbehandling.
  • At smage kaffe, bedømme, skema, Cup of Excellence
  • Tips og råd til indkøb af god kaffe, bryggemetoder, opbevaring i hjemmet/ arbejdspladsen.

Varighed:  ca 2 timer, max deltagere 12 pers.
Pris 400 kr/person

torsdag den 7. oktober 2010

Gratis cup of excellence smagning onsdag d. 13. okt. kl 15.30 på risteriet i Valby

Denne gang fokuserer vi på Colombia og Rwanda. De absolutte top kaffer fra disse to lande vil være på bordet og kan smages med ske. Man må godt bare drikke af skeen, hvsi man ikke er bekendt med cuppingteknikken. Læs mere om cupping på estatecoffee.dk

Kafferne vil være testristet helt lyst på vores twin sample roaster fra probat, så alle aromaer og al syrlighed vil fremtræde helt tydeligt.
Colombia er et kendt origin, men de har haft nogle kampe med for hurtig aldring af bønnerne de senere år, hvilket resulterer i at alt terroir, mikroklima nuancerne, forsvinder i koppen og efterlader mest bare en støvet høagtig fornemmelse. Det skal blive spændende at se om de er kommet over det i toppen.
Rwanda er et relativt ukendt kaffeland, men de har et ry for yderst fertil jord så mon ikke de kommer på kortet indenfor de nærmeste par år. I Estate Coffee har vi haft en Rwanda kaffe for nogle år tilbage, Bukonyo Estate, som havde et utroligt dejligt syrligt/ floralt spil, men den var ikke så ren. Desuden har Rwanda døjet med defekt i deres kaffer, som forskere/agronomer er ved at komme til bunds med og få udryddet, den kaldes kartoffel defekten i normal tale og kan påvirke koppen meget i en jordlignende/ kartoffel/ grøntsagsagtig retning hvilket ikke rigtig går i topkaffe. Vi håber at den er udryddet i disse COE kaffer, det skulle man tro.

Tilmeld dig på cph@cphroaster.dk

Vi glæder os og håber at se dig!

mandag den 20. september 2010

NBC

Den 15-19 september var jeg til Nordic Roaster og Nordic Barista Cup i Oslo.

Forventningerne i år var skruet godt op med det program som var blevet annonceret. Her var forelæsere som med rette har opnået legendarisk status indenfor branchen.
George Howell fra USA har over 30 års erfaring og en ukuelig stræben efter kvalitet som har sat store spor i branchen. Jakob og Mads har haft fornøjelsen af at være hos ham i Boston og blive indviet i kaffens og ristningens mange facetter.
Tjek hans hjemmeside og gå på opdagelsesrejse i hans kaffe-univers: http://www.terroircoffee.com/

George Howell holdt to oplæg, begge med afsæt i kaffe og kvalitet; det ene med fokus på kvalitets kontrol i origin og det andet mere generelt. Uhyre lærerigt og inspirerende, med viden som vi kommer til bruge praktisk i vores stræben efter gode råvarer.

Paul Songer, teknisk direktør for Cup Of Excellence, holdt et par dybdegående foredrag om sensorik som blev efterfulgt af nogle meget sjove cuppings hvor surt, sødt og salt var blandet op i forskellige styrke. Meget interessant så tydeligt at opleve forskellen på det at smage (munden) og at opfatte aromaer (næsen).

Samtidig var der en masse gode foredrag for konkurrerende hold i et andet lokale, hvilket gjorde at vi desværre ikke havde muligheden for at følge med. Derfor var det lidt svært at forholde sig til selve kåringen af vinderholdene. Stillingen blev fra top til bund Sverige, Island, Finland, Norge og Danmark på sidste pladsen..... Grattis Sverige! Sverige vandt dermed en tur til Colombia til Januar. Vi krydser fingre for det danske landshold til næste år, og er samtidig glade for at Island og Finland ikke blev sidst som de plejer.

Næste år afholdes NBC her i København under navnet Cuppinhagen; med fokus på Indonesien og Sumatra. Vi håber på at opleve super producerede bønner fra dette sædvanen alt for mudrede origin....











torsdag den 16. september 2010

Aeropress kan nu købes på risteriet i Valby & på Estate kaffebar gl.kongevej Fr.berg

Vi sælger dem for ca.290kr stk. dette er inkl. filtre etc. Smut forbi kaffebaren eller om ud næste onsdag til stalddørsalg og smag hvad sådan en kan!

fredag den 3. september 2010

Finca Santa Felisa smagning sidste uge

I sidste uge havde vi besøg af Annabella Hernandez Meneses, som er manager på Finca Santa Felisa, som er vores nye direct trade partner fra Guatemala. På vores tur til Guatemala i marts, sad vi i bilen med vores partner gennem flere år, Ernesto Perez fra Finca Valparaiso. Vi snakkede frem og tilbage og Søren Sylvest( Estate Coffee CEO) spurgte Ernesto om han kendte til nogen økologiske farme i nærheden af Acatenango regionen hvor vi befandt os og nærmest lige præcis mens han stilte spørgsmålet svarede Ernesto, " Right here". Vi havde netop passeret den økologiske farm Finca Santa Felisa. Han kendte dem åbenbart personligt og derfra gik det bare stærkt, vi mødtes med Annabella og fik samples/prøver med hjem.  Prøverne var utroligt gode, kaffen var lidt anderledes end normal Acatenango kaffe som er mere syrlig, denne kaffe var rund, mild og meget ren. En simpel, men elegant kop. vi godkendte prøven og modtog henover sommeren kaffen.

Det blev august og vores rister Samuli fik en mail fra Annabella om at hun skulle til Tyskland for at undersøge og lære af nogle Biodynamiske farmere og hun ville derfor høre om hun ikke skulle besøge os.

Annabella kom tirsdag d. 24. august og holdte et lille oplæg for os internt og vi lavede en kundesmagning om onsdagen før hun skulle afsted, vi var ikke så mange desværre pga. kort varsel, men det gik fint og det var virkelig fedt at vise hende rundt og lære hende lidt bedre og kende.
Vi har nogle spændende kaffer på bedding næste år fra Santa Felisa, så glæd jer, det gør vi!

Endnu en gang tak til Annabella for besøget, kaffen og de gode oplæg. virkelige interessant at få mere indblik i lokalområdet i Acatenango.