I sidste uge havde vi besøg af Annabella Hernandez Meneses, som er manager på Finca Santa Felisa, som er vores nye direct trade partner fra Guatemala. På vores tur til Guatemala i marts, sad vi i bilen med vores partner gennem flere år, Ernesto Perez fra Finca Valparaiso. Vi snakkede frem og tilbage og Søren Sylvest( Estate Coffee CEO) spurgte Ernesto om han kendte til nogen økologiske farme i nærheden af Acatenango regionen hvor vi befandt os og nærmest lige præcis mens han stilte spørgsmålet svarede Ernesto, " Right here". Vi havde netop passeret den økologiske farm Finca Santa Felisa. Han kendte dem åbenbart personligt og derfra gik det bare stærkt, vi mødtes med Annabella og fik samples/prøver med hjem. Prøverne var utroligt gode, kaffen var lidt anderledes end normal Acatenango kaffe som er mere syrlig, denne kaffe var rund, mild og meget ren. En simpel, men elegant kop. vi godkendte prøven og modtog henover sommeren kaffen.
Det blev august og vores rister Samuli fik en mail fra Annabella om at hun skulle til Tyskland for at undersøge og lære af nogle Biodynamiske farmere og hun ville derfor høre om hun ikke skulle besøge os.
Annabella kom tirsdag d. 24. august og holdte et lille oplæg for os internt og vi lavede en kundesmagning om onsdagen før hun skulle afsted, vi var ikke så mange desværre pga. kort varsel, men det gik fint og det var virkelig fedt at vise hende rundt og lære hende lidt bedre og kende.
Vi har nogle spændende kaffer på bedding næste år fra Santa Felisa, så glæd jer, det gør vi!
Endnu en gang tak til Annabella for besøget, kaffen og de gode oplæg. virkelige interessant at få mere indblik i lokalområdet i Acatenango.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar