Estate Coffee Copenhagen Roaster risteri åbner hver onsdag 14.00 til 18.00

Kig ind og få en kop kaffe og en snak med en af vores ristere. Der vil kunne købes friskristede såvel som uristede grønne bønner fra nogle af vores primære relationsfarme og kooperativer fra bla. Costa Rica, Kenya, Guatemala, Nicaragua og Brasilien.

Kl. 12.00-16.00 hver tirsdag.



tirsdag den 27. juli 2010

Resultater fra Cup Of Excellence cupping på CPH Roaster torsdag d. 15 juli

Vi smagte på nogle af årets bedste auktionslots( lot er et specifikt parti kaffe) fra henholdsvis Guatemala, Honduras, Nicaragua og El Salvador.

Der var interresante kaffer på bordet som f.eks. en del af Honduras kafferne, især nr. 2 Las Manos var meget frugtig for en centralamerikansk kaffe, som normalt ikke er så frugtige som f.eks. Kenyanske eller Etiopiske.

Meeen, den altoverskyggende på vinder bordet var Las Macadamias, Huehuetenango, Guatemala. Som for andet år i træk blev nr. 2. Vi købte 70kg sidste år og håber på at få fingre i noget igen i år. Las Macadamias, har en utroligt floral og en æble/citrussmag, toparomaerne nærmer sig næsten Abrikos og Mango. En utrolig sødme og fed mundfølelse som alle superkaffer bør have for at nå helt til tops, men kombineret med de fænomenale aromaer, er det næsten " den komplette kaffe". For ofte er meget aromatiske kaffer "kun" meget aromatiske og mangler krop/sødme/mundfølelse, men den her har det hele. Super kaffe. Til dato, har denne kaffe fra sidste års høst, været den bedste kaffe undertegnede har fået lov at riste/smage.

Man kan finde mere info cupofexcellence ved at trykke på linket til højre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar